Skelforretning – skelfastlæggelse og skelafsætning

Fastlæggelse og afsætning af skel mellem ejendomme må i Danmark kun udføres af en praktiserende landinspektør som for eksempel Landinspektørkontoret. Vi varetager skelforretning for privatpersoner, myndigheder og erhverv i København og Nordsjælland, herunder i Gilleleje, Helsingør og andre nordsjællandske byer.

Behovet for fastlæggelse af skel eller afsætning kan opstå i mange sammenhænge. Det kan for eksempel være i forbindelse med:

• Til- og nybygninger
• Ejendomshandler
• Udstykning af grund
• Etablering af hegn og beplantning
• Indgåelse af aftaler – for eksempel oversigts- og færdselsrettigheder.

I byggetilladelser stilles ofte krav om, at nyt byggeri afsættes i forhold i skel – og husk, det altid er grundejeren selv, der er ansvarlig for, at byggeriet overholder gældende afstands- og højdekrav mod skel.

Hvis det ved en skelsætning er konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem de gamle skelmål og forholdende i marken, og der ikke kan opnås enighed mellem parterne om skellets placering, kan skellet alene fastlægges ved afholdelse af en skelforretning.

En skelforretning skal afholdes af en landinspektør, som ikke tidligere har været involveret i fastlæggelse af skel omkring de pålæggende ejendomme. Ellers anses landinspektøren for at være inhabil.

En skelforretning gennemføres ved en åstedsforretning, hvor parterne og eventuelle rådgivere får mulighed for at udtale sig. Der kan ligeledes medbringes vidner (for eksempel tidligere ejere), der ligeledes kan give deres egen opfattelse af ejendomsgrænsens rette beliggenhed.

Herefter vil landinspektøren forsøge at opnå et rimeligt forlig parterne imellem, og er dette ikke en mulighed, vil landinspektøren afsige en kendelse om skellets placering. Landinspektøren træffer således ved en skelforretning en endelig afgørelse om skellets gældende placering, og om hvorvidt skellet er ændret som følge af hævd.

Tvister om skellet skal først indbringes for domstolene, når der har været afholdt en skelforretning.

Hvis en grundejer i en længere periode har rådet over en del af sin nabos ejendom, kan der være tale om en hævdssituation. Det vil sige, at ejeren, der har rådet, kan begære ejendomsret på det areal, der er rådet over (grænsehævd).

Da der i enkelte tilfælde kan være særlige forhold, der gør sig gældende, er det nødvendigt med en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at kunne afgøre, om der er tale om en hævdssituation. Der er dog nogle forhold, der under alle omstændigheder skal være opfyldt:

• Der skal være rådet over arealet i minimum 20 år
• Der skal være tale om en ensidig råden – det vil sige, at den retmæssige ejer ikke skal have benyttet arealet i hele perioden
• Den udførte råden skal være kontinuerlig i hele perioden – det vil sige uafbrudt i hele perioden
• Der skal være tale om en uretmæssig råden

Der kan således ikke vindes hævd, hvis der er tinglyst eller i øvrigt findes et dokument, der giver brugsret til arealet til den rådende part. Det er uden betydning, om ejendommene har skiftet ejere i rådighedsperioden, så længe den udførte råden har været kontinuerlig.

Såfremt der er enighed mellem parterne om, at der er vundet hævd på arealet, kan forholdet registreres ved gennemførelse af en almindelig ejendomsberigtigelse, hvor de fysiske grænser mellem ejendommene registreres i matriklen.

Såfremt der ikke er enighed, kan forholdet alene afgøres ved afholdelse af en skelforretning og eventuelt en efterfølgende retssag. Udarbejdes der ikke en ejerforeningsvedtægt, gælder ”normalvedtægten”, der er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Kan du ikke finde dine skelpæle, eller er du i tvivl om, hvor skellet omkring din ejendom er beliggende i forhold til hegn eller hæk, kan du kontakte os for en uforpligtende samtale om mulighederne.

Når du rekvirerer en landinspektør til at fastlægge eller afsætte skellet, er den typiske fremgangsmåde, at en af vores landinspektører indhenter gældende måleoplysninger på skellet. På ejendommen søger vi efter eksisterende skelmarkeringer, indmåler disse og fastlægger, hvor de registrerede skel er.

Manglende skelpunkter afsættes, og i samme omgang konstateres, om de fysiske afgræsninger på ejendommen stemmer overens med det registrerede skel. Hvis det hele stemmer, afsættes manglende skelpunkter med skelrør med officielle skelmærker. Efterfølgende udarbejder og fremsender vi en afsætningsplan, der viser placeringen af de afsatte punkter, ligesom vi udsender en lovpligtig orientering til naboerne om skelafsætningen.

I enkelte tilfælde vil der ikke være overensstemmelse mellem de registrerede mål og de faktiske forhold på ejendommen. I den situation kan skellet ikke afsættes endeligt, før parterne har haft mulighed for at udtale sig.

Er parterne enige om, at skellets placering er sammenfaldende med de gamle mål, kan skellet afsættes. Er parterne enige om, at skellets placering er forskellig fra de gamle mål, kan sagen som regel løses gennem en ejendomsberigtigelse, hvor skellet kan ændres som følge af hævd.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 49 22 09 86 for en uforpligtende samtale omkring dit skel. Alternativt kan du også skrive til vores e-mail hels@landinspektor.dk.