Hvis en grundejer i en længere periode har rådet over en del af sin nabos ejendom, kan der være tale om en hævdssituation. Det vil sige, at ejeren, der har rådet, kan begære ejendomsret på det areal, der er rådet over (grænsehævd).
Da der i enkelte tilfælde kan være særlige forhold, der gør sig gældende, er det nødvendigt med en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at kunne afgøre, om der er tale om en hævdssituation. Der er dog nogle forhold, der under alle omstændigheder skal være opfyldt:
- Der skal være rådet over arealet i minimum 20 år
- Der skal være tale om en ensidig råden – det vil sige, at den retmæssige ejer ikke skal have benyttet arealet i hele perioden
- Den udførte råden skal være kontinuerlig i hele perioden – det vil sige uafbrudt i hele perioden
- Der skal være tale om en uretmæssig råden
Der kan således ikke vindes hævd, hvis der er tinglyst eller i øvrigt findes et dokument, der giver brugsret til arealet til den rådende part. Det er uden betydning, om ejendommene har skiftet ejere i rådighedsperioden, så længe den udførte råden har været kontinuerlig.
Såfremt der er enighed mellem parterne om, at der er vundet hævd på arealet, kan forholdet registreres ved gennemførelse af en almindelig ejendomsberigtigelse, hvor de fysiske grænser mellem ejendommene registreres i matriklen.
Såfremt der ikke er enighed, kan forholdet alene afgøres ved afholdelse af en skelforretning og eventuelt en efterfølgende retssag. Udarbejdes der ikke en ejerforeningsvedtægt, gælder ”normalvedtægten”, der er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.