Hvis en grundejer i en længere periode har rådet over en del af sin nabos ejendom, kan der være tale om en hævdssituation, dvs. at ejeren, der har rådet, kan begære ejendomsret på det areal, der er rådet over (grænsehævd). Da der i det enkelte tilfælde kan være særlige forhold, der gør sig gældende, er det nødvendigt med en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at kunne afgøre, om der er tale om en hævdssituation. Der er dog nogle forhold, der under alle omstændigheder skal være opfyldt.

Der skal være rådet over arealet i minimum 20 år. Der skal være tale om en ensidig råden, dvs. at den retmæssige ejer ikke skal have benyttet arealet i hele perioden. Den udførte råden skal være kontinuerlig i hele perioden, dvs. ubrudt i hele perioden. Der skal være tale om en uretmæssig råden. Der kan således ikke vindes hævd, hvis der er tinglyst eller i øvrigt findes et dokument, der giver brugsret af arealet til den rådende part. Det er uden betydning, om ejendommene har skiftet ejere i rådighedsperioden, så længe den udførte råden har været kontinuerlig.

Såfremt der er enighed mellem parterne om, at der er vundet hævd på arealet, kan forholdet registreres ved gennemførelse af en ejendomsberigtigelse, hvor de nuværende ejendomsgrænser registreres i matriklen. Såfremt der ikke er enighed kan forholdet alene afgøres ved afholdelse af en skelforretning, og evt. efterfølgende retssag. Udarbejdes der ikke en ejerforeningsvedtægt gælder ’normalvedtægten’, der er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.