Gå til hovedindhold

Afsætningsplan til byggeri – få styr på placeringen

Afsætningsplan fra Landinspektørkontoret med styr på detaljerne

Skal du i gang med et byggeprojekt og har brug for en afsætningsplan?

Som landinspektør hjælper vi dig med at sikre, at dit byggeri bliver placeret korrekt fra start. Vi arbejder i hele Nordsjælland og hjælper kunder i bl.a. Helsingør, Gilleleje, København og resten af området, så byggeriets placering passer til både din grund og de gældende krav.

En korrekt afsætningsplan er afgørende, når du skal bygge nyt eller bygge til. Det er her, du får fastlagt, præcis hvor bygningen skal placeres på grunden – i forhold til skel, terræn og eksisterende forhold. Det er med andre ord fundamentet for en korrekt bygningsafsætning, og uden den risikerer du fejl, der kan blive dyre at rette senere.

Afsætning af byggeri

Ved udstedelse af byggetilladelser til opførelse af bygninger og tilbygninger vil der ofte være stillet krav fra kommunens side om, at byggeriet afsættes og attesteres af en landinspektør ved en afsætningsplan. Dette gøres for at sikre, at byggeriet placeres lovligt på grunden.

Landinspektøren kontrollerer forud for afsætning af byggeriet, om placeringen af byggeriet er lovlig. Det sker ved, at vi blandt andet kontrollerer:

  • Byggetilladelsen
  • Byggeriets højde
  • Afstand til skel
  • Overholdelse af tinglyste servitutter
  • Overholdelse af byggelinjer og lignende

Afsætningen vil som hovedregel omfatte afsætning af fundamentslinjer på galger til brug ved gravning og støbning. Såfremt bygningen skal placeres i forhold til ejendomsskellet, omfatter bygningsafsætningen ligeledes en skelfastlæggelse. Hvis det ønskes, kan der ligeledes afsættes koter (højder) enten i forhold til eksisterende byggeri, fastlagt niveauplan eller andet.

For at kunne foretage afsætningen skal vi bruge et eksemplar af bygningstegningerne samt en kopi af byggetilladelsen, hvis byggeriet kræver en sådan.

Afsætningsplan og dokumentation

I de fleste byggetilladelser stiller kommunen krav om, at byggeriet afsættes af en landinspektør. Afsætningen af byggeriet omfatter en indledende kontrol af, om byggeriet kan opføres lovligt med den angivne placering og en fysisk afmærkning af byggeriet på grunden til brug for entreprenøren.

Efter afsætningen er udført, foretager vi på kontoret en kontrolberegning af afsætningen for at sikre kvaliteten. Ligeledes udarbejdes og fremsendes en afsætningsplan som dokumentation for afsætningen og lovligheden af byggeriets placering.

I nogle tilfælde stilles der endvidere krav om udstedelse af en IBS-attest (Identitets-, byggelinje- og servitutattest)

Hovedafsætning i forbindelse med byggeri

En hovedafsætning må kun udføres af praktiserende landinspektører. Hovedafsætningen indeholder landinspektørens kontrol og sikring af, om byggeriets placering på grunden er korrekt og lovlig. Landinspektøren attesterer placeringens lovlighed ved udarbejdelse af en masterafsætningsplan. I forbindelse med kontrol af byggeriet kontrolleres blandt andet:

  • Bygningstegninger
  • Byggetilladelse
  • Tinglyste servitutter
  • Byggelinjer
  • Højdegrænseplaner
  • Afstand til skel
  • Gældende plangrundlag.

Hovedafsætningen adskilles normalt fra den fysiske afsætning af punkter og linjer på ejendommen, såkaldt detailafsætning, da omfanget af disse afsætninger ofte er forskelligt, og afsætningerne på byggepladsen ofte udføres af underentreprenørens egne landmålere. I forbindelse med hovedafsætninger etablerer landinspektøren derfor et fikspunktsnet, som kan anvendes ved detailafsætning på byggepladsen. Fikspunkterne kan derved enten anvendes af landinspektøren ved detailafsætninger eller af entreprenørens egne landmålere.

Hvad koster en afsætningsplan?

Prisen på en afsætningsplan afhænger af opgavens omfang og kompleksitet. Der er derfor ikke én fast pris, men flere faktorer spiller ind.

Hos Landinspektørkontoret af 1884 A/S får du altid et gennemsigtigt tilbud, så du ved, hvad du betaler for. Vi lægger vægt på, at du har overblik over både proces og økonomi fra start.

Kontakt os for hjælp til afsætningsplan

Har du brug for en afsætningsplan, eller vil du være sikker på, at dit byggeri bliver placeret korrekt fra start?

Hos Landinspektørkontoret af 1884 A/S står vi klar til at hjælpe dig hele vejen – fra de første målinger til det færdige resultat.

Du kan kontakte os for en uforpligtende snak om din opgave på +45 49 22 09 86 eller sende en mail til hels@lspkon.dk. Vi hjælper kunder i og omkring Helsingør, Gilleleje, København og resten af Nordsjælland – og vi finder også gerne en løsning, der passer til dit projekt.

Kontakt os og få professionel hjælp og rådgivning

Vi kan være behjælpelige i forbindelse med den digitale tinglysning. Vi kan kontaktes på telefon 49 22 09 86, ­e-mail­ hels@landinspektorkontoret.dk eller via kontaktformularen her på siden.

Kontakt os her

Udfyld formularen herunder, og send os en besked med dit spørgsmål. Ønsker du rådgivning eller hjælp til en konkret opgave, så kontakt os gerne per telefon i stedet: