Ejendomsudvikling – optimering af din ejendom
Få overblik over mulighederne i din ejendom
Er du ejendomsudvikler og ønsker at optimere din ejendomsportefølje mest muligt?
Som landinspektør hjælper vi med at skabe overblik over mulighederne og sikre, at dit ejendomsprojekt får det rigtige fundament fra start.
Vi arbejder i hele Nordsjælland og Hovedstadsområdet, og vi hjælper kunder i bl.a. Helsingør, Gilleleje og København, så du får en løsning, der tager højde for både lokale forhold og gældende regler.
Rådgivning om ejendomsudvikling og optimering
Forudsætningen for en optimal udnyttelse af en ejendom er en tilbundsgående forståelse for ejendomsretten og arealforvaltningen i form af matrikulære forhold, ejerlejlighedsforhold, planforhold (fysisk planlægning), bebyggelsesregulerende bestemmelser samt privat- og offentligretlige bindinger (servitutter).
Hos Landinspektørkontoret kan du få hjælp til ejendomsudvikling, herunder identificering og kombinering af mulighederne, så forskellige optimeringsmodeller kan blive forelagt. Det gælder både for private bygherrer, erhverv og offentlige myndigheder, der ønsker at arbejde strategisk med optimering af deres ejendom.
Tag os med på råd fra start af dit ejendomsprojekt
Landinspektører har et indgående og bredt kendskab på tværs af alle de regler, der knytter sig til anvendelsen og udnyttelsen af fast ejendom. Inden for fast ejendom dækker vores viden et bredere område end nogen anden faggruppe.
I forbindelse med opstart af et projekt, kan det være værdifuldt at have en landinspektør med ved bordet i forhold til retlige bindinger på ejendommen, rådgivning om ejendomsdannelse, med mere.
Analysen af ejendommens retlige bindinger kan kombineres med en situationsopmåling og en registrering af bygningernes etagearealer, således at det på et målfast kortmateriale bliver muligt at illustrere både retlige og fysiske rådighedsindskrænkninger samt den resterende byggeret.
Ejendomsudvikling – fra idé til færdigt projekt
Vi deltager meget gerne i de indledende drøftelser og kan tage en aktiv rolle i dialogen med projektets øvrige aktører. Når projektet bliver konkret, kan du få hjælp til en række centrale opgaver:
- Projekteringsgrundlag
- Afsætningsplan, kontrolopmålinger og arbejde i marken
- Matrikulære ændringer
- Opdeling i ejerlejligheder
- Udarbejdelse af vedtægter
- Tinglysning af servitutter
Forudsætningen for et optimalt ejendomsdesign er en tilbundsgående forståelse for ejendomsretten og arealforvaltningen i form af matrikulære forhold, ejerlejlighedsforhold, planforhold, bebyggelsesregulerende bestemmelser og privatretlige bindinger (servitutter).
Optimeringen og mulighederne ligger i kombinationen – og det kan vi være behjælpelige med.
Ejendomsrapport som grundlag for optimering
Ofte udarbejdes en ejendomsrapport i forbindelse med opstart af et ejendomsudviklingsprojekt, som opsummerer mulighederne for udnyttelse eller optimering af en ejendom.
Indholdet i vores ejendomsrapporter tilpasses den konkrete ejendom og ejerens eventuelle ønsker til ejendommens udnyttelse. Rapporten opsummerer de gældende bestemmelser for ejendommen, samt konkluderer hvilke tiltag der eventuelt kan optimere ejendomsstrukturen.
Dækningsafgift – kun relevant for erhvervsejendomme
Dækningsafgift opkræves af langt de fleste kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland samt enkelte kommuner på Fyn og i Jylland som en beskatning af erhvervsejendomme.
For blandede bolig- og erhvervsejendomme er der mulighed for at få fritaget hele ejendommen for dækningsafgift, hvis ejendommen opfylder halvdelsreglen. Dette er tilfældet, hvis boligarealet udgør en større andel end erhvervsarealet.
Denne vurdering foretages i udgangspunktet på baggrund af de arealer, der er registreret i BBR. Da BBR ofte er fejlbehæftet, kan det være hensigtsmæssigt at få arealerne verificeret ved en kontrolopmåling. Endvidere vil det i mange tilfælde være muligt at optimere på ejendommens indretning, således at halvdelsreglen kan opfyldes, og betaling af dækningsafgift kan undgås.
Her kan du altså få hjælp til:
- Kontrol af BBR-areal gennem opmåling
- Vurdering af muligheder for optimering
- Tilpasning af ejendommens indretning
I mange tilfælde kan en korrekt opmåling og justering af arealerne betyde, at du kan undgå betaling af dækningsafgift – og dermed forbedre økonomien i dit projekt.
Kontakt os om ejendomsudvikling
Står du over for et projekt inden for ejendomsudvikling, og vil du være sikker på at få det optimale ud af din ejendom?
Hos Landinspektørkontoret af 1884 A/S hjælper vi dig med at skabe overblik, afdække muligheder og føre dit projekt sikkert i mål.
Kontakt os for en uforpligtende snak på +45 49 22 09 86 eller skriv til hels@lspkon.dk – vi hjælper kunder i Helsingør, Gilleleje, København og resten af Nordsjælland med professionel rådgivning om udvikling og optimering af ejendomme.
Udfyld formularen herunder, og send os en besked med dit spørgsmål. Ønsker du rådgivning eller hjælp til en konkret opgave, så kontakt os gerne per telefon i stedet: